på hund, kat, Kanin og gnavere
Tandbehandling og tandrensning er vigtigt for dit kæledyrs sundhed, fordi problemer i mundhulen hurtigt kan give smerter, infektioner og nedsat livskvalitet. Hos Vetterslev-Høm Dyreklinik nær Ringsted og Glumsø er vi specialiseret i mundhulehygiejne og sygdomme hos hund, kat, kanin og gnavere.
I Vetterslev-Høm Dyreklinik er vi specialiseret indenfor mundhulehygiejne og sygdomme. Jeanette Schmidt har en 3 årig international efteruddannelse indenfor tandbehandling, og resten af personalet er trænet i mundhulehygiejne. Det betyder, at vi ser på både forebyggelse, smerter, tyggefunktion og den generelle sundhed, når dit kæledyrs tænder bliver undersøgt
Mange dyr skjuler tandproblemer længe. Dårlig ånde, tandsten eller rødt tandkød kan være tegn på problemer med tænderne. Det samme gælder, hvis dit kæledyr savler mere end normalt, tygger anderledes eller taber mad ud af munden. Det gælder både hunde, katte, kaniner og mindre gnavere.
Mundhuleundersøgelsen foregår altid under fuld narkose af hensyn til dit kæledyrs sikkerhed. Vi lægger en tubus i halsen, så dit kæledyr får narkose og ilt, og samtidig undgår vi, at vand fra eksempelvis ultralydrenseren kommer ned i luftvejene.
Under bedøvelsen holder vi øje med blodtryk, puls og vejrtrækning ved hjælp af en patientmonitor. Samtidig er plejepersonalet omkring dit kæledyr under hele behandlingen.
Når vi renser dit kæledyrs tænder, udføres grundig måling af tandkød og tandkødslommer. Vi tager røntgenbilleder af tænder og rødder for at opdage sygdomme eller skader, før de bliver smertevoldende.
Alt noteres ned i dit kæledyrs tandjournal.
*Vi tager gerne fotografier før og efter behandlingen, og viser dem til dig.
Book tid Ring op
Tandproblemer kan vise sig forskelligt fra dyr til dyr. Hos hunde opdages det ofte ved tandsten, dårlig ånde, ændret tygning eller ømhed omkring munden. Ved tandrensning og tandbehandling vurderer vi både de synlige tænder og det, der kan gemme sig under tandkødet.
Katte kan også have smerter i munden uden at vise tydelige tegn. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis katten tygger anderledes, lugter dårligt fra munden eller virker mere tilbageholdende end normalt.
Kaniner og gnavere har særlige tandbehov, fordi deres tænder vokser løbende. Hos kaniner er kanintænder særligt vigtige at holde øje med, fordi tænderne vokser hele livet og bliver de slidt ujævnt eller for lidt kan det give smerter og sygdomme.
Er du i tvivl om din hund, kat, kanin eller marsvin har sygdomme i mundhulen eller tandproblemer, tilbyder dyrlægen en forundersøgelse af mundhulen.
Hvis der er syge tænder, som skal bortopereres, tager vi røntgenbilleder før og efter indgrebet, for at sikre størst sikkerhed for hunden eller katten. Dyrlæge Jeanette Schmidt har også ekspertisen og udstyret til at reparere skadede tænder, udføre rodbehandling eller andre operationer i mundhulen.
Når du henter din 4-benede ven fra tandbehandlingen, gennemgår vi, hvad der er blevet lavet, og vi lægger en plan for dit kæledyrs mundhulehygiejne og forebyggende tiltag du selv kan gøre.
*Vi sender remindere ud til dig efter 3,6 eller 12 måneder alt efter dit kæledyrs behov for professionel tandbehandling.
Vetterslev-Høm Dyreklinik ligger i Vetterslev nær Ringsted og Glumsø, og vi hjælper kæledyrsejere fra blandt andet Ringsted, Sorø og nærområdet med tandbehandling, tandrensning og mundhuleundersøgelser.
Hvis dit kæledyr samtidig skal have et forebyggende sundhedstjek, kan vaccination af hund eller vaccination af kat også være relevant.
Vil du bestille tid til tandrensning eller have os til at se på dit kæledyrs tænder, er du altid velkommen til at ringe eller kontakte os.