Vi ønsker at både du og dit kæledyr skal føle sig velkommen i klinikken og skal være trygge og glade ved at komme, og den personlige betjening er yderst vigtig for os. Vi følger dit kæledyr hele livet og giver dig råd og vejledning til optimal pasning af dit kæledyr.For os er det vigtigere at forebygge sygdom end at behandle.
Vetterslev – Høm Dyreklinik er en stressfri og en smertefri dyreklinik. Det betyder at vi gør hvad vi kan for at berolige nervøse dyr og for at dyrene ikke skal have smerte under deres sygdom. Vi bruger derfor bl.a. blomsterdråber og adaptil/feliway i klinikken, det virker beroligende. Vi bestræber os på at være kattevenlig dyreklinik, og som en del af dette har vi særskilt katteparkeringsplads til din kat, i venteværelset.
I klinikken møder du altid den samme dyrlæge, og vi bestræber os på at være lydhør overfor dine behov og ønsker samt up to date med dit kæledyrs behov og behandlinger.
Der er parkering lige udenfor døren af klinikken, og rigelig mulighed for at lufte hunden i landlige omgivelser før dyrlægebesøget. Har man dyreglade børn med ,kan de ofte komme til at hilse på dyrlægens egne heste, ponyer og geder, som går i folden tæt på klinikken.
Hvis du kunne tænke dig at besøge klinikken er du altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller te.
Jeg blev dyrlæge i 1992 og åbnede dyreklinikken 2001. Jeg bor på gården med min mand og min datter. Vi har både hund, katte, heste, en undulat og geder. I min fritid træner jeg akademisk dressur med min spanske hoppe Adelina. Min store interesse er at forebygge sygdom. Derfor interesserer bl.a. tandbehandling og alternative behandlingsformer mig højt. Desuden går jeg op i hudsygdomme og kirurgi. Jeg har gennemgået en akupunktur-uddannelse gennem IVAS og har International 3 årige efteruddannelse i tandbehandling.
Cille er klinikassistent og du vil møder hende både i receptionen og i telefonen. Desuden holder hun pote på jeres dyr under indlæggelse. Cille bor i Næstved og har 4 heste hun træner dressur på. Udover hestene er Cille glad for sine mange katte.
Christina hjælper til i klinikken ved forskellige opgaver. Hun elsker dyr og især sin Corgi Shorty som er verdenskendt for sine udstillings og avlsresultater.
*Tirsdage er klinikken kun åben mod forudgående aftale – Tidsbestilling bedst kl 8-9 på tlf. 57 66 33 01
Udenfor vores åbningstid henviser vi til Karlslunde Evidensia Dyrehospital på tlf. 46 15 15 25 og Køge Anicura Dyrehospital på tlf. 70 25 02 02
Sig endelig til vagtdyrlægen at i normalt kommer her i klinikken, så vil dyrlægen sende oplysningerne til os. Vi vil bedre kunne fortsætte en evt. behandling.
Dyrlæge Jeanette Schmidt har gennemført en 3 årige Europæisk Videreuddannelse indenfor mindre husdyrs tand og mundhulesygdomme. Mulighed for rodbehandling og tandfyldninger i klinikken
*Vi arbejder efter kattevenlige, kaninvenlige og no-stress principper
*Vi er medsponsor for hjertestarter ved Høm Brugs.
© 2024 VH Dyreklinik – Designet af Aveo web&marketing