Angiostrongylus vasorum er en parasit, der lever i hundens højre hjertekammer og lungens blodkar. De voksne orm er ca. 1.5 – 2 cm lange, og larverne, der kommer ud i hundens afføring, er gennemsigtige og ca. 0. 3 mm lange.
De kan derfor kun ses i mikroskop. I dag har smitten bredt sig ud over store dele af Sjælland og kan ses i hele Danmark.
Smitten spredes til hunde ved optagelse af forskellige snegle indeholdende L3-larvestadiet. Det sker ved, at hunden æder sneglen eller slikker sneglens slim-sekret i sig(?), herpå vil L3-larverne vandre gennem hundens tarmvæg, og invadere blodkarrene.
På denne måde kan de hurtigt nå hjerte og lunge. I lungen lægger ormene æg, som udklækkes til L1-larver. Disse bliver hostet op af hunden, som synker dem for slutteligt at kvittere dem via afføringen. Hvis en snegl fouragerer på denne afføring optages larverne, og cirklen kan begynde forfra. Tiden fra optagelse af L3-larver til hunden selv begynder at udskille L1-larver, varierer fra 40-60 dage.
Opsamling af efterladenskaber er vigtig for at bryde smittevejen, og du bør kun lufte din hund i snor i parker og områder med ekstra højt smittepres. Ræve er et reservoir for hjerteorm, det betyder, at en meget stor procentdel af ræve har sygdommen! Derfor er der større risiko for smitte i et område med et stort antal ræve.
Hvis du har mistanke om, at din hund er smittet med hjerteorm så kontakt os hurtigst muligt, så vi kan igangsætte behandling.
Vi anbefaler at du får din hund testet 1-2 x årligt for hjerteorm. Er du medlem af sundhedspakken Wellness-hund, vil du gratis få undersøgt din hund 1xårligt for hjerteorm.
Du samler en prøve fra hver dag i 3 dage efter hinanden, de lægges i hver deres pose og opbevares køligt indtil du kan aflevere dem i klinikken. Vi dyrker dem til dagen efter, hvor du får svar.
Vi tester prøven for både hjerte-lungeorm og andre typer orm.
Vi modtager prøver alle dage undtagen fredag.
Det er bedst at forebygge, at hunden får hjerteorm, da det er en meget alvorlig sygdom.
Opsamling af hundens efterladenskaber er derfor vigtig for at bryde smittevejen, og hunde, bør i parker og områder med ekstra højt smittepres, kun luftes i snor. Ræve er et reservoir for hjerteorm, hvilket i praksis betyder, at en meget stor procentdel af ræve har sygdommen! Derfor er der større risiko for smitte i et område med et stort antal ræve.
Det er ikke i dag tilladt at give forebyggende behandling pga. faren for resistensudvikling hos parasitterne. Det er derfor vigtigt straks at henvende sig til dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din hund er smittet med hjerteorm.
Du kan også få din hunds afføring undersøgt i dyreklinikken 1–4 gange årligt afhængig af, hvor belastet jeres lufte-område er.
(artiklen er udfærdiget af forskende dyrlæger fra Landbohøjskolen)
Læs mere på:
https://www.kardiologi.ku.dk/dyreejere/fransk_hjerteorm-hund/
Læs mere på:
https://www.kardiologi.ku.dk/dyreejere/fransk_hjerteorm-hund/
*Tirsdage er klinikken kun åben mod forudgående aftale – Tidsbestilling bedst kl 8-9 på tlf. 57 66 33 01
Udenfor vores åbningstid henviser vi til Karlslunde Evidensia Dyrehospital på tlf. 46 15 15 25 og Køge Anicura Dyrehospital på tlf. 70 25 02 02
Sig endelig til vagtdyrlægen at i normalt kommer her i klinikken, så vil dyrlægen sende oplysningerne til os. Vi vil bedre kunne fortsætte en evt. behandling.
Dyrlæge Jeanette Schmidt har gennemført en 3 årige Europæisk Videreuddannelse indenfor mindre husdyrs tand og mundhulesygdomme. Mulighed for rodbehandling og tandfyldninger i klinikken
*Vi arbejder efter kattevenlige, kaninvenlige og no-stress principper
*Vi er medsponsor for hjertestarter ved Høm Brugs.
© 2024 VH Dyreklinik – Designet af Aveo web&marketing